Det latinske ord for liv er vita, og aminer er små byggesten. Ordet vitaminer står for små livsvigtige byggesten. Vitaminerne har stor betydning for alle kropsfunktioner. De deltager i de biokemiske processer, der omdanner vores kost til energi. Vitaminerne er co-enzymer, der skal tilføres for at få kroppens enzymsystemer til at virke. De aktiverer de kemiske processer, der hele tiden foregår i vores krop.

Vitaminer er livsnødvendige organiske stoffer, som kroppen ikke selv kan producere. Et velfungerende fordøjelsessystem vil dog producere lidt K- og B-vitamin. Men hvor mange mennesker har, i vores del af verden, en effektiv fordøjelse? Sollys på huden er med til at producere forstadiet til D-vitamin. Hvor mange er udenfor i mindst en halv time hver dag, uanset vejret? Hvad med alle de andre?

Disse livsnødvendige stoffer skal derfor tilføres gennem kosten eller fra tilskud. Det er ikke nok med et enkelt vitamin, da de har hver deres funktioner, og de kan derfor ikke erstatte hinanden. Nogle gange forstærker de også hinandens funktion, de har synergistisk virkning. Det har f.eks. A- og E-vitamin, og alle B-vitaminerne samarbejder med C-vitamin.

Vitaminerne kan opdeles i vandopløselige og fedtopløselige.
De vandopløselige vitaminer er ikke så lette at overdosere, da et eventuelt overskud udskilles gennem urinen. Vi tisser dem ud. Der er ofte meget langt fra de anbefalede daglige tilførsler til de optimalt daglige tilførsler. De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitamin. Da kroppen ikke oplagrer de vandopløselige vitaminer, skal de indtages dagligt, gerne fordelt på flere måltider.

De fedtopløselige vitaminer skal, for at blive optaget, tages sammen med et fedtholdigt måltid og kræver en effektivt fungerende fedtfordøjelse. Hvis der indtages større doser, end der er behov for, vil overskuddet lagres i fedtvæv og lever og gemmes til senere. Risikoen for overdosering og forgiftning er derfor meget større. Derfor skal man være meget mere forsigtig med høje doseringer af de fedtopløselige vitaminer: A-, D-, E- og K-vitamin.

Mineraler og sporstoffer er uorganiske grundstoffer, som er lige så gamle som jordkloden. De cirkulerer rundt i naturens kredsløb. Grundstofferne, der optages fra jorden af planternes rødder, danner sammen med vand og solens lys de processer, som planten og dens nye afkom har brug for.

Dyr eller mennesker spiser planterne og grundstofferne optages i kroppen. Her indgår de i alle kroppens kemiske processer sammen med vitaminerne - fordøjelse, stofskifte, hormoner, muskler, kredsløb, åndedræt m.m. Dyrene dør, bliver til ny jord og frigiver hermed de uorganiske mineraler og sporstoffer. Hvis mennesket spiser dyrene, indgår disse byggematerialer i menneskets livsprocesser.

Når vi dør, bliver grundstofferne igen afgivet til naturens kredsløb. Mineraler og sporstoffer forgår aldrig. Det er en utrolig tanke, at de byggesten, vi alle går rundt med i kroppen, er over 5 milliarder år gamle. Hvis vi mangler bare et saltkorn af nogle mineraler eller sporstoffer, vil vi ikke kunne fungere optimalt. Sporstofferne er også mineraler, de findes bare i kroppen i meget mindre mængder.

Mineralerne hænger sammen i et meget fint netværk. Tilfører man kun et af dem, påvirkes nogle af de andre. Nogle hæmmer hinandens optagelse. De er konkurrenter, det kaldes for antagonister. Zink og kobber skal indgå i kroppen i en hårfin balance. Fås der for meget af den ene, skubbes den anden ud.

Svinefoder tilsættes kobber, for at undgå at grisene ikke får infektioner. Gylle er meget kobberholdig. Markerne tilføres gylle, og derfor kommer der et ubalanceret forhold mellem zink og kobber i afgrøderne. Jordbunden er i vores del af verden i forvejen fattig på zink. Måske er det en af forklaringerne på, hvorfor rigtigt mange er i underskud med zink.

En anden ubalance, jeg som ernæringsterapeut ofte støder på, er et skævt forhold mellem kalk og magnesium. Mange kvinder tager tilskud af kalk for at nedsætte risikoen for knogleskørhed. Forbruget af mælk, mælkeprodukter og ost tilfører yderligere kalk. De magnesium-holdige grønne grøntsager og grove kornprodukter er ikke det, vi spiser mest af. Derfor er rigtigt mange i underskud med magnesium og får symptomer herpå. Kalktilskud skal altid afbalanceres i forhold til magnesium.

Mange mineraler spærrer desuden for kroppens optagelse af de skadelige tungmetaller. Selen hindrer kviksølv i at blive optaget, tilstrækkeligt zink hindrer kadmiumforgiftning og magnesium er antagonist til aluminium. Det er endnu en grund til at sørge for at tilføre kroppen tilstrækkeligt med mineraler. Mineraltilskud skal dog afbalanceres, fordi også mineraler og sporstoffer er skadelige i for store mængder. Selv om 3 gulerødder er sunde, er der ingen der siger at 30 gulerødder om dagen er 10 gange så sundt.

De anbefalede daglige tilførsler af vitaminer og mineraler er vejledninger for dagligt indtag af vitaminer og mineraler. Disse anbefalinger er beregnet ud fra det behov et menneske, der spiser sund og varieret, har. Dette utopiske menneske, der ikke har sygdomme, ikke lever forurenet, stresset, tager medicin eller har et for stort forbrug af stimulanser, kan være utroligt svært at finde i vores del af verden. Derudover viser kostundersøgelser, at kun 1 ud af 20 får dækket det anbefalede behov gennem deres kost.

De anbefalede doseringer vil for dette menneske nedsætte risikoen for at få natteblindhed, beri-beri, pellagra og skørbug pga. mangel på A-, B-, og C-vitaminer. Da nutidens mennesker også ønsker at nedsætte risikoen for livsstilssygdomme, giver det begrundelsen for hvorfor vi bliver nød til at indtage optimalt daglige tilførsler af vitaminer og mineraler.

Da mange vitaminer og mineraler virker synergistisk - de samarbejder og forstærker hinandens funktioner - giver det en meget større effekt, når de samvirkende vitaminer og mineraler også tilføres. Det er forklaringen på, hvorfor videnskabelige afprøvninger med enkelt vitaminer eller mineraler ikke altid viser den ønskede effekt. Tilskud af store doser enkelt vitaminer eller mineraler kan nogen gange gøre mere skade end gavn.

En ernæringsterapeutisk handlingsplan vil altid tage hensyn til de samvirkende faktorer. Hermed sikrer vi os, at kroppen optager tilførslen, og at de samvirkende faktorer forstærker virkningen uden at gøre skade. Det er heller ikke lige meget, på hvilket tidspunkt de forskellige tilskud indtages. Nogle vitaminer og mineraler optages bedst om morgenen, andre bedst om aftenen.

Hvad gør stimulanser og stress ved vores kropsøkonomi ?

Nogle mennesker trækker mere ud af "kropsbanken", end de sætter ind. Nogle madvarer tilfører kroppen vigtige kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Andre madvarer indeholder kun tomme kalorier eller kræver flere vitaminer og mineraler for at blive omsat i kroppen, end de tilfører. Meget af nutidens livsstil og kostvaner kræver flere næringsstoffer end den tilfører, derfor er mange i en ernæringsmæssig mangelsituation.

* Stort forbrug af kaffe øger vores behov for bl.a. zink, magnesium, B-, C- og E-vitaminer
* Tobaksrygning øger vores behov for A-, B-, C-, E-vitaminer, zink og selen
* Stort alkoholforbrug øger vores behov for B-vitaminer, antioxidanter, kalk, magnesium og de livsvigtige fedtstoffer
* Stort forbrug af sukker øger vores behov for de fleste B-vitaminer, krom, zink og magnesium
* Stress medfører ofte dårlige kostvaner, som øger vores behov for alle antioxidanterne, specielt B- og C-vitaminer og zink
* Dårlig og udpint kost giver behov for næsten alle næringsstoffer, livsvigtige fedtstoffer, vitaminer og mineraler.

Antioxidanter og frie radikaler

Af Ernæringsterapeut Marianne Fjordgård fra bogen ”Psoriasis – Nej Tak!” fra
forlaget Klitrose

Vi kender alle eksempler på, hvordan luftens ilt kan ødelægge vores madvarer og ting i vores omgivelser. Æbler, der skrælles, og avocado, der deles, bliver brune, hvis de ligger for længe. Det er de frie radikaler fra luftens ilt, der ødelægger deres celler. Ved at tilsætte citronsaft – som indeholder antioxidanten C-vitamin – undgås den ødelæggende virkning.

Vores smør og andre fede madvarer harskner hurtigt, hvis vi ikke sætter dem i køleskab, godt indpakket. Disse madvarer er fra producentens side tilsat antioxidanter, så de holder længere. En af de antioxidanter, der beskytter fedtstoffer imod at harske, er E-vitamin. Vi skal derfor ikke altid skælde ud over tilsætningsstofferne i maden.

Nogle er faktisk antioxidanter, der får vores madvarer til at holde længere. Vi pudser sølv- og kobbertøj for at fjerne iltningsskader. Jern og biler ruster. Derfor skal de have rustbeskyttelse eller Tectyl-behandles. Hvorfor tror vi mennesker så, at vores celler er usårlige? Efterhånden meget forskning viser, at vi også kan forlænge vores holdbarhed ved at indtage antioxidanter gennem vores kost eller som tilskud. Det vil beskytte os imod de frie radikaler, som laver celleødelæggende processer. Hvis vores celler bombarderes med flere skadelige stoffer, end kroppen har ressourcer til at beskytte sig imod, laves der skader på kroppens celler.

Disse celleødelæggende stoffer kommer bl.a. fra luftens ilt, forurening, nogle tilsætningsstoffer, kræftfremkaldende stoffer, pesticider, tobaksrygning, for meget mættet fedt, harske fedtstoffer, mange lægemidler, overdreven indtagelse af kaffe og alkohol, for meget bestråling fra sollys og røntgen, tungmetaller som kviksølv, bly, cadmium og aluminium. Desuden producerer nogle af kroppens egne processer frie radikaler.

Det sker ved kroppens stofskifteprocesser, bl.a. ved fordøjelsen og energiproduktionen, under betændelsesreaktioner, inflammationer, stress og under leverens afgiftningsprocesser. Disse cellebeskadigende angreb foregår flere tusind gange i sekundet døgnet rundt og hele vores liv. De frie radikaler – ox, er atomer eller molekyler, der mangler en elektron. De gør alt, hvad de kan, for at få det de mangler, for at blive hele. Derfor stjæler de fra andre, der har den del, de selv mangler.

Det kan sammenlignes med en person, der mangler en arm. Denne person vil gøre alt for at få sin manglende arm erstattet med en ny. Det sætter en kædereaktion i gang. Alle vil gerne have det, der er blevet stjålet fra dem, og som de derfor mangler for at blive hele. De fri radikaler lever kun brøkdele af et sekund, men kædereaktionen er sat i gang, og dermed beskadiges kroppens celler. Man siger at kroppen er udsat for oxidativt stress. Hvis ikke disse kædereaktioner stoppes, skades helheden og vi udvikler sygdomme.

Mange livsstilssygdomme skyldes oxidativt stress. Cellerne bliver ødelagt, kan ikke fungere efter hensigten og giver forkerte beskeder videre. Sygdomme som hjerte-karsygdomme, kræft, sukkersygekomplikationer, forstyrret immunforsvar, infektioner, gigt, for tidlig ældning og nervelidelser skyldes celleskader. Forskere mener at mere end 200 forskellige sygdomme skyldes de frie radikalers celleødelæggende virkning.

Cellerne bliver beskyttet imod skader fra alle disse angreb af antioxidanterne. De lægger sig som en beskyttelsesfilm rundt om cellerne, så de cellebeskadigende angreb ikke kan ramme cellen. Cellerne får en skudsikker vest på, så angrebene kastes tilbage. Disse cellebeskyttende stoffer virker, ved at de har det ekstra elektron, som de frie radikaler mangler. De kan aflevere disse uden selv at blive ødelagt. Det stopper kædereaktionen, og alle er tilfredse. Kunsten er dog at tilføre kroppen lige den nødvendige mængde. Hvor meget eller lidt er påkrævet i den aktuelle situation? Der skal være balance i vægtskålen mellem de frie radikaler og mængden af antioxidanter. Man kan ikke sige: jo mere, jo bedre.

Antioxidanter:
· De mest effektive er betacaroten, A, C, E, nogle B-vitaminer, Q10, Selen og Zink.
· Mange planter virker også som kraftige antioxidanter, det er for eksempel hvidløg, ingefær, hyben, tempeltræ, marietidsel og oregano.
· Glutathion er en utrolig vigtig antioxidant. Det findes i avocado, vandmelon, asparges, grapefrugt, squash, kartofler, jordbær, tomater, appelsiner, blomkål, broccoli, ferskner, løg, gulerødder og spinat.

En antioxidant kan ikke erstatte de mange andre antioxidanter. De har hver deres virkeområder. Nogle antioxidanter, som f.eks. C-vitamin og glutathion, virker inde i cellernes væskefyldte rum og andre, bl.a. E-vitamin, virker beskyttende på cellernes fedtholdige membraner. Nogle forstærker hinandens virkninger, og nogle genoplader de andre, så de kan genbruges.

Det er ligesom et batteri der kan genoplades mange gange. Bl.a. reparerer C-vitamin brugt E-vitamin og C-vitamin bliver hermed selv til en fri radikal. Glutathion skal bl. a. bruges til at gendanne det brugte C-vitamin. Selen, B2- og B3-vitamin, blåbær og marietidsel indgår i genopladningen af glutathion. C-vitaminerne repareres af bioflavonoiderne fra citrusfrugter, grøn the, tempeltræ, gurkemeje, hyben og af betacaroten.

Brugt E-vitamin genoplades af betacaroten fra bl.a. gulerødder, hyben, mælkebøtter, grønkål, spinat og af det vitaminlignende stof Q10. Udfra disse indbyrdes sammenhænge skal antioxidanterne aldrig indtages alene, som monoterapi, idet de selv kan blive til frie radikaler, og det kan gøre mere skade end gavn. En fornuftig tilskudsplan, som en ernæringsterapeut kan sammensætte, vil der blive sørget for at give alle de samvirkende faktorer på samme og rette tid.