Kost & Velvære - Sund slank
Sund slank

 Ingen slankekur men en sund livsstilændring.

Jeg vil ønske dig tillykke med din beslutning om at forsøge endnu en slankekur. Vi har nok alle prøvet mange forskellige kure der lover "guld og grønne skove". Hver gang er vi blevet skuffet. Måske har vi tabt os de første par uger, men så er vægttabet stoppet. Tarmene skriger, køleskabet og bageren frister, og humøret er dalet i tak med vægttabet. Vi opgiver efter et par uger, bliver enige med os selv om at vi nok ikke kan tabe os og hvad sker der så? Vi går tilbage til vores gamle kostvaner og efter et stykke tid er vores vægt højere end før vi begyndte på den såkaldte slankekur. Efter et par måneder falder vi over endnu en mirakelkur. Vi hopper på den igen og viseren på vores personvægt opfører sig som en jo-jo. Hvad er det der sker? Hver gang vi går på "sultekur" nedsætter vi kroppens stofskifte, så vi må spise mindre og mindre mad for ikke at tage på. Det er en ond cirkel vi sætter i gang, for jo mindre vi spiser, jo større er risikoen for at vi ikke får de livsvigtige byggesten som vi skal have tilført gennem vores ernæring. Risikoen for at pådrage sig livsstilssygdomme stiger. Det ved vi godt, derfor ønsker mange også at tabe sig. Men hvordan?

Dette program er anderledes. Det sætter kroppens forbrænding op, så vi kan spise mere, føle os mætte, opfylde kroppens behov for livsvigtige næringsstoffer, blive fyldt med energi og godt humør. Jeg lover ikke vægttab på flere kilo om ugen, men kan forsikre dig om at du stille og roligt vil tabe dig. Dette program giver dig gode råd til både kost- og motionsændringer, som du med sindsro kan gøre brug af resten af livet. Du kommer ikke i nogen mangeltilstand og når du har nået din idealvægt er der plads til lidt mere mad og du vil stadig kunne holde på det opnåede vægttab.
Du får nogle retningslinjer som jeg vil anbefale dig at holde dig til hvis du ønsker et sundt vægttab.
Jeg har de sidste 14 år arbejdet som privatpraktiserende ernæringsterapeut, er medlem af Danske Ernæringsterapeuter DET, og har rådgivet mange mennesker i disse sunde slankeråd. Mange bliver overraskede over hvor meget mad man må spise, hvor mæt man bliver og hvor sjældent der er behov for de fedende fristelser. Mange der har problemer med at tabe sig har ofte mangler på vitaminer og mineraler, mangler på de livsvigtige fedtstoffer, fordøjelses- eller overfølsomhedsproblemer eller en dårlig fungerende afgiftningsevne. Ved at få hjælp fra en ernæringsterapeut der er medlem af DET bliver der sat gang i et sundt vægttab.


Lær at tælle til seks.
Denne plan er opbygget således at der er noget vi skal have 1 af hver dag, noget vi skal have 2 af hver dag, andet 3, 4, 5 og 6 af hver dag. På den måde kan vi måske bedre huske og kontrollere at vi har indtaget hele dagsrationen.

1) 1 spiseskefuld frisk kværnet frøblanding eller to mandelmuffins (se opskrifter med de livsvigtige fedtstoffer), 1 spsk. Jomfru Olivenolie og 1 stk. fed fisk (50 g) hver dag - sild, makrel, laks, ørred, sardin og tun.
2) 2 L ikke vanddrivende væske hver dag - vand, fortyndet juice, urtete, skummetmælk (200 ml) eller sojamælk (200 ml).
3) 3 stykker frisk frugt á 100 g
4) 4 portioner grove korn, gryn, ris og kartofler. F.eks. 2 hele skiver fedtfattigt rugbrød, 1 portion havregryn og 100 g grove ris eller kartofler.
5) 5 portioner grøntsager á 100 g. Rå, revet, kogt, bagt, svitset eller i gryderet.
6) 6 motionsture om ugen á 30 minutter. Skal få pulsen op, øge hjerterytmen og få sveden frem på panden.

Derudover gode fedtfattige proteiner fra magert kød (80 - 150 g) eller vegetariske proteiner fra bønner, linser eller kikærter (120 g) og i gennemsnit 1/2 æg om dagen.

Udfra disse retningslinjer kan du selv sammensætte den fordeling som passer bedst til dig, din appetit og din arbejdsdag.
Du skal bare have spist dig igennem alle de anbefalede madvarer inden dagen er slut.
Hvis du på et tidspunkt på dagen bliver fristet til at spise noget det ikke står på listen, så kontroller lige hvad du mangler at indtage, måske var det bedre at spise det først og så mærke om du stadig har behov for det der fristede.

Jeg har lavet et eksempel på hvordan disse retningslinjer kan sammensættes til en hel dags kostprogram.

Eksempel på sammensætning af dagskost:

Morgenmad:

1 portion havregryn eller havregrød (80 – 100 g) eller glutenfri korn

1 glas / krus (skummetmælk) eller sojamælk

1 spsk. friskkværnet frøblanding

1 frisk frugt evt. i skiver over morgenmaden

1 –2 glas vand

1 krus urtethe

Formiddag:

½ skive mørkt fedtfattigt (rugbrød) eller glutenfrit brød

1 stk. frisk frugt som pålæg

1 glas vand eller fortyndet juice

1 krus the

Frokost:

3 x ½ skive mørkt (rugbrød) eller glutenfrit brød

1 stk. fed fisk

½ æg

Tomat, agurk eller kartoffel som pålæg

Salat eller råkost af mindst 200 g grøntsager

F.eks. kål, gulerødder, rødbeder, porrer, majs, ærter, peberfrugter mm.

Fedtfri dressing f.eks. citron- eller appelsinsaft

1 glas vand

1 glas fortyndet juice

Eftermiddag:

1 stk. frisk frugt og 1 stk. grøntsag eller blandet salat / råkost

1 krus the og / eller 1 krus vand

Aftensmad:

1 lille stk. fedtfattigt kød  (80 - 150 g) eller 1 portion kogte bønner, linser, kikærter (120 g)

1 spsk. Jomfru Olivenolie til stegning eller dressing

100 g ris eller kartofler

Grøntsager som salat, råkost, revet, kogte, bagte, stegte.

Mindst 2 stk. (200 g)

1 glas / krus vand

Natmad:

Kun frugt eller grøntsager. Vand, the eller fortyndet juice.



Husk
30 minutters daglig motion

HELD OG LYKKE MED DINE NYE SUNDE KOST OG MOTIONSVANER !

   Marianne Fjordgård Åhavevej 44 7200 Grindsted  Tlf:  7531 0123  Ring mellem 8.30 - 9.30  fjordgaard@sund-kost.dk 
SITEMAP:VelkommenForedragBog udgivelserKostvejledningArtiklerKontaktOpskrifterSundhedsCoachSeo (IKKE SLETTE!!)Afholdte foredrag og kurserPlanlagte foredrag og kurserFirma tilbud STRESSMedarbejder tilbudSpis dig gladPsoriasis - Nej TakFordøjelse en fornøjelsePriserKørselsvejledningSpørgeskemaVirker det?AnalyserFunktionel medicinOmtale i medierneDepressionPsoriasisFordøjelseBroccoliStress af med kostDe livsvigtige fedtstofferKan du tåle gluten?Allergi eller overfølsomhedSund slankAfgiftning og D-TOXVitaminer og mineralerPublicerede artiklerCV arbejdeAnbefalingerJeg har deltaget på følgende kurserSamarbejdspartnere og gode linkFiskFjerkræVegetarÆgGrønt og salatLivsvigtige fedtstofferMellemmåltiderTallerkenfordelingMælkefri opskrifterGlutenfri opskrifterMorgenmad