Kost & Velvære - Mellemmåltider
Mellemmåltider

Forslag til mellemmåltider af ernæringsterapeut Marianne Fjordgård fra bogen ”Spis dig glad. Depression og vinterdepression” fra forlaget Klitrose © 1999

 

·         Riskiks med Peanutbutter.

·         1-2 gulerødder og 5 mandler.

·         1 banan.

·         Frisk frugt med mælke- og glutenfri kiks.

·         Risklatkager med frugtmos.

·         ½ grovbolle med rosiner.

·         ½ grovbolle med avocado

·         Stave af agurk og bladselleri.

·         Vafler med frugtmos.

·         Kiks bagt af grødrester.

·         Popcorn.

·         Kartoffel- og majschips.

 

 

Kiks bagt af grødrester

En rest morgengrød

Majsmel

Rosiner eller tørret frugt

Hakkede mandler

1 tsk. kanel

Kokosmel

* Alle ingredienser røres sammen til en lind dej, der kommes på en bageplade beklædt med bagepapir og stænket med lidt olie. * Det er nemmest at brede dejen ud med vand på hænderne. * Der drysses kokosmel ovenpå med rund hånd. * Bages i ovnen ved 250 grader i ca. 1 time. * Efter ½ time skæres kiksene i store tern, der flyttes rundt imellem hinanden, under den sidste halve times bagning.

 

 

Risklatkager

En rest kolde kogte ris

1-3 æg

1-3 groft revne æbler

1-2 spsk. honning

1 tsk kanel

1 tsk. vanille

Maizena

Jomfru olivenolie

1 tsk. mælkefri margarine

* Alt efter hvor stor en rest ris du har tilbage, blandes mere eller mindre af de andre ingredienser til dejen. Den skal være sammenhængende og fast. Det er en fordel, hvis den får lov til at trække lidt i køleskabet, inden den sættes på en varm pande med olie. Klatkagerne sættes på med spiseskeer og steges gylden på begge sider. Lav bare en stor portion. Klatkagerne kan holde sig et par dage i køleskabet, eller kan fryses ned til en dag hvor lækkersulten melder sig. * Serveres med frugtmos eller syltetøj og flormelis.  

 

Vafler

2½ dl vand

2½ dl æblejuice

50 g hakkede mandler

1 groftrevet æble

300 g lys glutenfri melblanding

3 spsk. jomfru olivenolie

2 spsk. sukker eller honning

4 æg

* Æggene piskes sammen med de øvrige ingredienser. * Et vaffeljern varmes op og smøres med olie eller mælkefri margarine. * En passende portion dej kommes i det varme vaffeljern og bages sprødt og gyldent. * Serveres med frugtmos af abrikoser, kiwi, æbler eller pærer. Vaflerne kan godt holde sig i køleskab et par dage eller fryses til en anden dag.  

 

 Se også opskrifterne med de livsvigtige fedtstoffer og sojayoghurt her på siden.

 

 

   Marianne Fjordgård Åhavevej 44 7200 Grindsted  Tlf:  7531 0123  Ring mellem 8.30 - 9.30  fjordgaard@sund-kost.dk