Opskrift på frøblanding der giver det rette forhold mellem de forskellige livsvigtige fedtstoffer (Omega 3 / N3 og omega 6 / N6): 1 del solsikkefrø 1 del sesamfrø 1 del græskarkerner 2 dele hørfrø
Blandes og opbevares i luft- og lystæt beholder i køleskabet. Hver dag tages 1 spiseskefuld af blandingen og portionen kværnes til fint pulver i elektrisk kaffekværn og indtages frisk på morgenmaden eller sammen med rigeligt væske.
Mandelmuffins ca. 20 stk
250 g frøblanding 200 g mandler eller pinjekerner 2 bananer (230 g) 2 æg 1 lille teskefuld vanille 1 lille teskefuld kanel 1 lille teskefuld bagepulver (er ikke strengt nødvendigt) 1 knivspids salt 35 g rosiner
Frøblanding og mandler blendes / males til fint mel i blender og / eller i kaffe-kværn. Bananerne og æggene blendes med. Krydderier, salt og evt. bagepulver tilblandes sammen med rosinerne. Kommes med 2 teskeer i muffinsforme og bages ved 200 grader i 12 - 16 minutter. Efter afkøling opbevares de i fryser og der taget op fra dag til dag.
2 stykker daglig kan erstatte frøblandingen til morgenmaden. Kan bruges som et mellemmåltid når de andre skal have kage. Du må højst få 2 stk. om dagen, da de indeholder meget fedt. Selvom kagernes fedtstoffer er de livsvigtige, tæller de med i kalorieregnskabet
Marianne Fjordgård Åhavevej 44 7200 Grindsted Tlf: 7531 0123 Ring mellem 8.30 - 9.30 fjordgaard@sund-kost.dk