De livsvigtige fedtstoffer i meget kort udgave - SE DEN LANGE UDGAVE HEREFTER !!

Af Ernæringsterapeut Marianne Fjordgård fra bogen "Spis dig glad. Depression og vinterdepression" fra forlaget Klitrose.


Alle kroppens celler og også hjernens nerveceller består af store mængder af specielle stoffer, der kaldes for de livsvigtige fedtstoffer, da kroppen ikke selv kan danne dem. De indgår i den ydre overflade af nervecellerne. Disse fedtstoffer holder nervecellerne bløde og smidige, så overførslen af nervebeskeder nemmere forløber rigtigt.

De livsvigtige fedtstoffer findes i nogle typer fedtholdige madvarer. I løbet af de sidste 50 år har de vestlige spisevaner ændret sig, så vi spiser mere dyrisk fedt og plantefedtstof. Det er sket på bekostning af fedtstofferne fra fisk, hørfrø, valnødder og fra de grønne grøntsager. Mangel på disse fedtstoffer kan resultere i mangeartede uønskede fysiske og psykiske funktioner.

Jeg møder utroligt mange mennesker, der er blevet så gode til at spare på kostens indhold af fedtstoffer, at mange af kroppens funktioner lider under det. Vi lever i en "fedtforskrækket" tid, hvor alle fedtstoffer bliver samlet under et. Alle former for fedt er blevet bandlyst. Næsten alle slankekure og "slankeprofeter" har glemt at tage hensyn til kroppens behov for de livsvigtige fedtstoffer. Det er bestemt ikke lige fedt, hvilke fedtstoffer vi vælger at spare på.

Vores kost består af tre forskellige slags fedtsyrer.
Mættet fedt, enkeltumættet fedt og flerumættet fedt.

Det mættede fedt findes i størst mængde i kød fra ko og gris, de fede mælkeprodukter som sødmælk, ost og smør.

De enkeltumættede findes mest i olivenolie og rapsolie.

De flerumættede fedtstoffer findes i produkter som tidsel- og solsikkeolie, fisk og fiskeolier og i hørfrø og hørfrøolie. Disse tåler ikke opvarmning - over 160 grader, da de nemt danner cellebeskadigende stoffer, kaldet transfedtsyrer. Denne proces begynder allerede ved temperaturer over 70 grader. De harsker også meget nemt og skal derfor opbevares i køleskab og i emballage, der beskytter imod lyset.

De officielle kostanbefalinger foreslår en ligelig fordeling af disse tre forskellige fedtstoffer. Da vi højst må indtage 30 energiprocent fedt i vores daglige kost, anbefales det en voksen kvinde med et energiindtag på 8000 kJ at spise 63 g fedtstof. Det vil blive ca. 20 g fra hver gruppe. En almindelig spiseske på 10 ml kan rumme 9 g flydende fedtstof. Det svarer til at anbefalingerne er på ca. 2 spiseskefulde mættet fedt, 2 spiseskefulde enkeltumættet fedt og 3 spiseskefulde flerumættet fedt.

Her er ikke kun tale om de fedtstoffer, vi selv tilsætter vores kost. Vi skal også, i disse 7 spiseskefulde, indregne det skjulte fedt fra vores kød, fede mælkeprodukter og ost. Den rette balance kan opnås ved at nedsætte forbruget af kød og mælkefedt, og spise mere flerumættet fedtstof af en god kvalitet.

Undersøgelser af danskernes kostvaner i 1995 viser, at vi i gennemsnit indtager 37 energiprocent fedt. Altså 7 % mere end anbefalingerne. Kun hver 10. af os indtager de anbefalede mængder. Hver 3. dansker spiser over 40 % fedt.

De livsvigtige fedtstoffer
De flerumættede fedtstoffer inddeles i to undergrupper, kaldet N-6 (omega-6) og N-3 (omega-3). Det er her de livsvigtige fedtstoffer findes.
N-6 fedtstofferne findes i koldpressede tidsel-, majs- og solsikkeolier, nødder, solsikke- og sesamfrø.
N-3 fedtsyrerne findes i hørfrø- og valnøddeolie, i fisk og fiskeolier.

Den industrialiserede verdens kost er ændret fra et ligeligt forhold mellem disse livsvigtige fedtstoffer, til en skævdeling på 10: 1 til fordel for N-6 plantefedtstofferne. Disse er derudover ofte af dårlig og ødelagt kvalitet. Anbefalingerne i vores dele af verden ligger mellem forholdet 4: 1 (fire gange mere omega 6 i forhold til omega 3) og 1: 2 (to gange mere omega 3 i forhold til omega 6).

Jeg går ind for at vi anvender Jomfru Olivenolie til stegning ved svag varme og at vi til dressinger anvender Koldpressede solsikke- eller tidselolie. Det er optimalt dagligt at spise flere fisk, specielt de fede som makrel, laks, sild og ørred og supplere med olie fra hørfrø. Enten som tilskud i kapselform, eller ved selv at fremstille hørfrøolien. Det kan gøres ved at pulverisere 1-2 spiseskefulde hørfrø i en kaffekværn. Det er meget vigtigt, altid at indtage de knuste hørfrø umiddelbart efter knusningen, da de harsker meget hurtigt og derved virker cellebeskadigende. Desuden er det vigtigt at spare så meget på de mættede dyriske fedtstoffer som muligt.

Mættet fedt Enkeltumættet fedt Flerumættet fedt

Der er 5 g N-3 i: 100 g høstsild eller makrel, 150 g makrel i tomat eller 200 g laks.
Frisk kværnet hørfrø kan bruges som drys til morgenmaden eller på salater. Der er 5 g N-3 i 30 g knust hørfrø.

Hvis det er nødvendigt at supplere kosten med ekstra tilskud af de livsvigtige fedtstoffer, kan disse fås som olier eller kapsler. Det er yderst vigtigt at købe disse sarte fedtstoffer i en god kvalitet og at opbevare dem under lys- og iltfattige forhold.

Livsvigtige fedtstoffer
Grundig gennemgang af Ernæringsterapeut Marianne Fjordgård
fra bogen "Naturmedicinsk Behandlingsnøgle" forlaget Langeland.

På www.dsgnet.dk kan du desuden se de fine illustrationer til denne artikel.

Når vi kigger på varedeklarationen på de fødevarer vi køber, oplyses der om flere forskellige former for fedt. Vi kan se, at der dels angives hvor mange gram fedt der er i 100 g af fødevaren, dels fordelingen mellem mættet fedt, enkeltumættet fedt og flerumættet fedt.

Smør
Hvis vi kigger på en pakke smør, kan vi se at den indeholder 80 g fedt / 100 g. Disse 80 gram fordeles på 62% mættet fedt, 35% enkeltumættet fedt og 3% flerumættet fedt. Da det meste af smørfedtet kommer fra de mættede fedtstoffer, siger vi populært at smør er et mættet fedtstof. De mættede fedtstoffer har fast konsistens i køleskab. Det meste af vores "depotfedt" er mættet fedt, hvilket gør at vores kropsfedt er tilpas stift. Det ville unægtelig være en ulempe, hvis vores kropsfedt skvulpede rundt.

Olivenolie
En flaske olivenolie indeholder 100 g fedt / 100 g. Disse fordeles på 14% mættet fedt, 79% enkeltumættet fedt og 7% flerumættet fedt. Derfor kaldes olivenolie for et enkeltumættet fedtstof. Tages flasken ud af køleskabet er indholdet tyktflydende, fordi de enkeltumættede fedtstoffer til dels stivner ved køleskabstemperatur. Efter få minutter ved stuetemperatur, bliver olivenolie flydende.

Tidselolie
En flaske tidselolie indeholder 100 g fedt / 100 g. Fordelingen er 11% mættet fedtstof, 13% enkeltumættet fedt og 76% flerumættet fedt. Efterfølgende vil vi tillade os at kalde tidselolie for et flerumættet fedtstof, som er flydende ved køleskabstemperatur. Fiskeolier er også flerumættede, hvilket er en fordel for fiskene i de kolde farvande. De ville være stive som brædder, hvis deres fedtsyrer kom fra mættet fedt.

Inddeling af fedtstoffer
Ved at gennemgå forskellige madvarers fedtstof-fordeling, kan vi placere dem under den gruppe hvor størstedelen af fedtet kommer fra.  

Kært barn har mange navne, derfor skal vi lige have de forskellige betegnelser på plads.
Fedtsyrer inddeles i 3 overordnede grupper.

° Mættede fedtsyrer (ingen dobbeltbindinger)
° Enkeltumættede fedtsyrer (een dobbeltbinding)
° Flerumættede fedtsyrer (to eller flere dobbeltbindinger)

Mættede fedtstoffer er karakteristiske derved, at de består af en række kulstof-atomer uden dobbeltbindinger
- f.eks. stearin syre (18:0 - 18 kulstofatomer, 0 dobbeltbindinger):

Enkeltumættede fedtstoffer er karakteristiske derved, at de består af en række kulstofatomer og een
dobbeltbinding - f.eks. olie syre (18:1):

Flerumættede fedtsyrer findes i to forskellige grupper, nemlig omega 6 (n-6) og omega 3 (n-3). De kaldes for de essentielle eller livsvigtige fedtstoffer. Disse livsvigtige fedtstoffer indgår bl.a.i kroppens dannelse af prostaglandiner (mere om prostaglandiner senere).

Omega 6 (n-6) er en betegnelse for en række af essentielle fedtstoffer, som har det til fælles, at deres første dobbeltbinding sidder efter det 6. kulstofatom. Linolsyre (18:2) er den mest simple omega 6 fedtsyre. Linolsyre findes fortrinsvist i vegetabilske olier som f.eks. tidselolie og består af 18 kulstofatomer med to dobbeltbindinger. Linolsyre omdannes af kroppens enzymsystemer til GLA. GLA findes i allerede færdigomdannet form i kæmpenatlysolie og hjulkroneolie.

Omega 3 (n-3) er også livsvigtige fedtstoffer. n-3 er en betegnelse for en række af essentielle fedtstoffer, som har det til fælles, at deres første dobbeltbinding sidder efter det 3. kulstofatom. Alfa-linolensyre (18:3) er den mest simple omega3-fedtsyre. Alfa-linolensyre findes bl.a. i grønne grøntsager, soja, hvedekim, valnødder og i
hørfrø, og består af 18 kulstofatomer med tre dobbeltbindinger. Alfa-linolensyre omdannes af kroppens enzymsystemer til eicosapentaen-syre (EPA), docosapentaen-syre (DPA) og docosahexaen-syre (DHA). EPA, DPA og DHA findes i allerede omdannet form i fede fisk så som laks, makrel og tun.

n-6 og n-3 betegner således de to forskellige typer af flerumættede fedtsyrer, der har hver deres respektive fysiologiske roller.

Stabilitet
De tre forskellige former for fedtstoffer Ð mættet fedt, enkeltumættet fedt og flerumættet fedt - er kemisk opbygget forskelligt, og de er derfor ikke lige stabile ved opvarmning og iltning. Fedtstofferne er opbygget af kulstof (C), ilt (O) og brint (H). I fedtstofferne sidder en række kulstof-atomer i kortere eller længere kæder. De sidder ved siden af hinanden som perler på en snor. Disse er bundet sammen af mere eller mindre stabile bindinger.

Hvis alle kulstof-atomerne (C) er forbundet med en enkelt binding, som i mættet fedt, er forbindelserne meget stabile. Det giver mindre risiko for at fedtstoffet skades af luftens ilt, de harsker ikke så nemt og kan godt tåle de temperaturer vi ofte kommer op på, når vi steger vores mad.

Dobbeltbindinger er mere udsatte for luftens ilt, hvilket gør at især flerumættede fedtstoffer er mere sårbare overfor skader. Påvirkninger af lys, opvarmning og luftens ilt kan virke skadelige på flerumættede fedtstoffer. Derfor er det sikrest ikke at anvende disse fedtstoffer til opvarmning.

Rapsolie
Er koldpresset dansk rapsolie lige så sundt som olivenolie? Rapsolie indeholder meget enkeltumættet fedt, så man skulle tro at den var god til at bruge til stegning. Men rapsolie indeholder derudover 35% flerumættet fedt, så den er for sårbar til de høje temperaturer. Brug den til dressinger, på grød og til at marinere grøntsager med, ikke til stegning. Der kan dog købes rapsolie med et lavt indhold af flerumættede fedtsyrer, og den kan godt anvendes til lettere opvarmning. Se fx på varedeklarationen på den rapsolie der kommer fra Bornholm. Den smager af Dansk sol og sommer.

Fedtstofkvalitet
Alle ændrede fedtstoffer kan ikke bruges til at holde kroppens cellemembraner bløde og smidige. Vores celler får "tør hud" og livsvigtige processer kan dermed ikke forløbe optimalt. Vores celler fungerer bedst, hvis der i cellemembranen er indlejret flerumættede fedtstoffer af god kvalitet.

Man kunne sammenligne de flerumættede fedtstoffer med en nøgle, der passer ind i cellernes døre, så disse kan lukkes op, og cellens normale arbejde kan udføres. Hvis disse fedtstoffer ændres, kan nøglen ikke åbne døren. Ændrede fedtstoffer kan kun bruges til at gøre cellerne seje og stive, blokere for livsvigtige processer og til at lagres som depotfedt. Derfor er det yderst vigtigt at de fedtstoffer vi indtager, fremstilles under betryggende forhold.

Beskyttede fedtstoffer
Når vi ved at fedtstofferne ændres af luftens ilt, lys og kraftig varmepåvirkning, er det vigtigt at købe fedtstoffer der er beskyttet i lys- og lufttæt emballage, at opbevare dem i køleskab, at undgå alt for kraftig opvarmning og sikre os at fedtstoffet er tilsat beskyttende antioxidanter f.eks. E-vitaminer. Jo mere umættet fedtstof vi indtager, des mere beskyttende E-vitamin har vi brug for. Den anbefalede daglige dosering for E-vitamin, er i Danmark 10 mg. Et mere realistisk bud på en optimal daglig tilførsel, ligger mellem 100 mg og 400 mg naturligt stærkt E-vitamin.

Officielle anbefalinger
Vi anbefales at højst 30% af kostens energi må komme fra fedtstoffer. Der foreslås en ligelig fordeling mellem de tre forskellige former for fedt, dvs. 10% fra hver gruppe. Undersøgelser af danskernes kostvaner i 1995 viser, at vi i gennemsnit indtager 37% fedt. Altså 7% for meget, så det er rigtigt at vi skal spare på fedtstofferne. Men er det lige fedt hvilke fedtstoffer vi sparer på? Nej! Vi må meget gerne spare på de
mættede fedtstoffer, men skal passe på at få tilstrækkeligt af de livsvigtige fedtstoffer.

De livsvigtige fedtstoffer
De livsvigtige, eller essentielle, fedtstoffer (EFA) udgøres af de to grupper flerumættede fedtstoffer Ð n-3 og n-6. Det er meget ofte en overset faktor i mange slankekure og "slankeprofeters" kostråd. Som ernæringsterapeut møder jeg mange mennesker, der er blevet så gode til at spare på kostens indhold af fedtstoffer, at mange af kroppens funktioner lider under det. Kroppen skal nemlig have tilført visse former for
fedtstoffer for at kunne fungere optimalt.

Balance
Vores kostsammensætning har ændret sig fra et ligeligt forhold mellem n-6 og n-3, til en skævdeling, så vi får ca. 10 gange flere n-6 fedtstoffer. Disse er endvidere oftest af dårlig kvalitet, så de ikke kan anvendes af cellerne til livsvigtige processer. Vi har brug for begge typer, da de ikke virker ens. Balancen er individuel. Nogen har f.eks. brug for 2 dele n-3 og 1 del n-6, andre skal have 1 del n-3 og 4 dele n-6. Desuden er mange ofte i underskud med de "byggesten" vi skal bruge, for at kunne omdanne kostens fedtstoffer til prostaglandiner. Det er en slags signalstoffer eller lokalhormoner, der styrer cellernes stofskifteprocesser.

Mangelsymptomer
Vi mennesker består af celler, der er gået sammen i grupper, alt efter deres funktioner. Nogle cellegrupper danner vores hjerte, andre muskler, øjne, hud, m.m. Hvis vores mindste enheder ikke fungerer, vil helheden - mennesket - heller ikke fungere.

De første mangelsymptomer ses som f.eks. tør hud, træthed, humørproblemer, dårligt immunforsvar, dårlig fordøjelse og præmenstruelle problemer.

Når man læser amerikanske lister over sygdomme der er relateret til mangler på essentielle fedtstoffer, er det som at læse en gyser-roman. Det er bestemt ikke egnet til læsning på sengekanten.

Prostaglandiner
De livsvigtige fedtstoffer (EFA) er forløbere til prostaglandiner, som er en slags hormoner, der styrer cellernes og dermed hele systemets måde at reagere på. Nogle prostaglandiner virker stimulerende og andre virker hæmmende på forskellige processer i kroppen. Andre giver smerter, allergi og inflammation.

Der er altså både gavnlige og skadelige prostaglandiner (PG).
Det er utroligt at vores daglige indtagelse af fedtstoffer, har så kraftige effekter på så mange forskellige og yderst vigtige processer i kroppen. Fedtstofferne er for vores krop ligeså vigtige som det rigtige oktan-tal er for vores "kære" biler. Hvis bilen ikke får tilført den rette blanding i benzinen, vil "tændings-eksplosionen" forløbe for dæmpet eller for voldsomt. For benzin gælder det, at jo højere oktan-tal, jo større eksplosion.

Det er også vigtigt for vores "menneske-motor", at vi får tilført det rette oktan-tal i form af den rette blanding af fedtstoffer. n-6 giver en hurtig signaloverførsel og n-3 giver en mere afdæmpet reaktion. Det kan ikke nytte noget, at en lille splint i fingeren opstarter det samme immunberedskab, som en kræftcelle burde sætte igang. Derfor har vi brug for begge systemer - men blandingsforholdet er meget individuelt. Nogle gange har vi behov for heavy rock, andre gange blide klassiske toner.

Jo koldere klima vi lever i, jo mere n-3 har vi brug for. Om vinteren har vi brug for mere n-3 end om sommeren. Planter og dyr i den nordlige del af verden, består af forholdsvis mere n-3 end planter og dyr fra den sydlige del af verden.
Da jeg ikke vil beskyldes for at lave grove generaliseringer, må du selv sammenligne temperamentet på nordboere og sydlændinge.

Forskning
De to danske læger, Jørn Dyerberg og Hans O. Bang, har opnået international anerkendelse for deres forskning i sammenhængen mellem indtag af fiskeolier og nedsat risiko for hjerte-karsygdomme. Der forskes stadig på højt plan i prostaglandiner - hvordan de dannes og hvilke virkninger de har. I 1982 blev nobelprisen i medicin givet til tre forskere (Samuelsson, Bergstrøm og Vanes). Deres biokemiske arbejder viste hvordan vores indtag af fedtstoffer bliver omdannet til prostaglandiner. Indtil nu er der mest viden omkring 3
forskellige slags PG. De bliver kaldt E1, E2 og E3.

Dihomo-gamma-linolensyre (Prostaglandin E1)

PGE1 bliver dannet ud fra omega-6 (n-6) fra tidselolie, solsikkeolie og GLA (kæmpenatlysolie og hjulkroneolie). PGE1 virker stimulerende på immunforsvaret, humøret, huden, nervesystemet og hormonsystemet. De virker blodfortyndende, forbedrer kredsløbet og udvider blodkarrene. Disse stoffer får signalerne til cellerne til at fungere mere kvikt og hurtigt.

Arakidonsyre (Prostaglandin E2 - leukotriener type 4)
PGE2 bliver dannet ud fra arakidonsyre (AA), som enten dannes i kroppen udfra mere simple n-6 fedtsyrer (f.eks. linolsyre eller Gamma-linolensyre) eller indtages i færdigdannet form fra rødt kød, indmad, mælkefedt, rejer og muslinger. PGE2 er et tveægget sværd: Det fremmer blodets evne til at klumpe sammen, hvilket kan være gavnligt, når man er kommet til skade, men det kan også øge risikoen for blodpropper. Det virker sammentrækkende på livmodermuskulaturen, hvilket udnyttes når en kvinde skal føde, men i andre situationer kan det give smerter (menstruationssmerter) eller fremkalde abort. Det understreger behovet for balance mellem n-3 og n-6.

Desuden dannes leukotriener, der virker flere tusinde gange kraftigere end histamin.
Disse er nødvendige for immunforsvarets rette funktion, men kan også være involveret i sygdomme som bronkitis, astma, kroniske inflammationer, psoriasis, gigt, eksem, overfølsomheder og allergier.

Det enzym (lipoxygenase), der danner leukotriener ud fra AA, hæmmes af tilstrækkelige mængder af E-vitamin, hvidløg og ingefær. Leukotrienerne hæmmes desuden af en kombination af GLA og B3, B6 og magnesium. Udover at sørge for at indtage tilstrækkeligt af disse stoffer, kan det anbefales at nedsætte forbruget af de dyriske fedtstoffer.

Eicosapentaensyre (Prostaglandin E3 - leukotriener type 5)
PGE3 dannes udfra omega 3 (n-3) fra hørfrø, valnødder, grønne grøntsager, soja og EPA (fisk og fiskeolie) og fra DHA (fiskeolie, hval, sæl og tang). PGE3 virker dæmpende, hæmmende og beroligende på processer der er overreagerende.

De dæmper inflammationer og et overgearet immunforsvar og humør. De får signalerne til cellerne til af løbe mere roligt. PGE3 hæmmer dannelsen af blodpropper, åreforkalkning, kræftvækst og dannelsen af PGE2 og leukotriener og det ubehag, de to lokalhormoner kan medføre.


Immunforsvar
Et normalt fungerende immunforsvar kan kende forskel på hvad der må være i kroppen og hvad der er uønsket og farligt. Det kan kende forskel på "selv" og "ikke selv". Man har en god beskyttelse imod fremmede bakterier, virus og svampe og bukker derfor ikke under for forkølelser, influenza m.m.

Et dårligt fungerende immunforsvar giver større risiko for at få infektioner, virus- og kræftsygdomme. Den virussygdom vi frygter mest er HIV/AIDS. Vi danner alle kræftceller hvert eneste minut døgnet rundt. Hvis vores immunforsvar ikke fungerer tilstrækkeligt effektivt, bliver fremmede og uønskede celler ikke opdaget og får lov til at vokse. Et dårligt fungerende immunforsvar skal stimuleres så det kan fungere bedre. Dette gøres
med GLA og de medvirkende antioxidanter, så der kan dannes PGE1.

Et for effektivt fungerende immunforsvar giver større risiko for autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet overreagerer, så kroppens egne organer eller celler angribes. Det er sygdomme som leddegigt, gigtfeber, insulinkrævende sukkersyge, nogle stofskiftesygdomme, myastenia gravis m.m. Ved overfølsomheder og allergier reagerer immunsystemet også uhensigtsmæssigt aggressivt overfor støv, pollen, madvarer eller andre stoffer som ellers skulle accepteres. Et for effektivt fungerende immunforsvar dæmpes med EPA, DHA
og de medvirkende vitaminer, mineraler og urter, så der kan dannes PGE3.

Balance
Både PGE1 og PGE3 er vigtige og deres virkninger er nogle vi alle ønsker. Det er dog vigtigt at finde ud af hvilke virkninger den enkelte person har mest behov for. De forskellige essentielle fedtstoffer (EFA)konkurrerer nemlig med hinanden, derfor skal de indtages i et ganske bestemt forhold. n-6 og n-3 "skubber" hinanden ud af manegen. En person der f.eks. har et dårligt fungerende immunsystem, skal have det stimuleret med PGE1. Kost- og tilskudsprogrammet skal derfor overvejende bestå af koldpresset solsikke-,
tidselolie, kæmpenatlys- eller hjulkroneolie. Det er dog ikke tilrådeligt helt at undgå hørfrø og fisk. Det kunne med fordel indtages gennem kosten.

En anden person med et overreagerende immunsystem eller med hjerte-karsygdomme skal have en overvægt af PGE3. Kost- og tilskudsprogrammet skal overvejende bestå af fisk, fiskeolier, hørfrø og grønne grøntsager.

Da den rette balance er yderst individuel, er jeg som ernæringsterapeut mest glad for enkeltprodukter med n-3 og n-6. Så kan vi forsøge at "styre" processen i den ønskede retning. Det er jo ikke alle, der har brug for den balance, der er i sammensatte produkter med både n-3, n-6 og måske også n-9.

I vores hjerne er forholdet mellem n-3 og n-6 1:1. Eskimoernes kost har forholdet 2,5:1 og middelhavs-landenes kost har forholdet 1:6. Forskere mener, at et afbalanceret forhold mellem n-3 og n-6 i vores klima ligger mellem 1:1 og 1:4. Til sammenligning kan oplyses, at en gennemsnitlig dansk kost har forholdet 1:10, og det er endda oftest med fedtstoffer af dårlig kvalitet.

Omdannelse
Nu er det desværre ikke nok at indtage de rigtige fedtstoffer. De skal jo først omdannes til prostaglandiner før de kan virke. For at få dette til at ske, skal der være de rette betingelser tilstede.

I vores del af verden spiser vi for meget mættet fedt, fedtstoffer af for dårlig kvalitet, vi er i underskud af de essentielle fedtstoffer (EFA) og mangler de medvirkende vitaminer, mineraler og urter. Dette forklarer hvorfor så mange mennesker ikke danner de rigtige prostaglandiner, og derfor lider af hjerte-karsygdomme, kræft, gigt, allergier m.m.

De rette betingelser
1. Fedtstofferne skal være af god kvalitet.
2. Enzym-systemerne til omdannelsen skal virke.
3. Der må ikke være for mange blokerings-faktorer tilstede.
4. Den rette individuelle balance mellem n-3 og n-6.

Kvalitet
Fedtstoffer, der er ødelagte under fremstillingen af olier, og hærdning af margariner, harske fedtstoffer, udsættelse for høje temperaturer, der ændrer den kemiske struktur (cis-formen ændres til trans-formen), fedtstoffer med indhold af tungmetaller, pesticider, svampe og opløsningsmidler, eller fedtstoffer der er blevet udsat for iltningsskader, kan ikke bruges til kroppens dannelse af prostaglandiner. Derfor er det vigtigt at købe og bruge fedtstoffer der er uforurenede og meget skånsomt behandlede.

Køb derfor kun fedtstoffer der er koldtpressede, udvundet uden for stor tilgang af luftens ilt, er i emballage der beskytter imod lys, tilsat fedtbeskyttende antioxidanter f.eks. E-vitaminer, er analyseret, og evt. renset for indhold af tungmetaller og andre uønskede stoffer. Livet er for dyrbart til at spilde det ved at indtage andet end rene, naturlige og stabile fedtstoffer af den bedste kvalitet.

Enzymer
Ved omdannelsen af de essentielle fedtstoffer til prostaglandiner deltager flere enzymsystemer. Det første enzymsystem der omdanner linolsyre (n-6) og alfa-linolensyre (n-3) kaldes delta-6-desaturase (d-6-d). Dette enzym kræver zink, magnesium og vitaminet B6 for at kunne fungere. Hvis disse stoffer ikke er tilstede kan kroppen ikke lave hhv. dihomo-gamma-linolensyre (via GLA) og eicosapentaensyre (via 18:4 og 20:4).

Aktiviteten af delta-6-desaturase aftager med alderen.
Kædeforlængelsen af fedtsyrerne kræver enzymet delta-6-elongase, som er afhængig af B3, B6 og magnesium for at kunne fungere. For mennesker, der ikke kan få disse enzymsystemer til at fungere, kan det være nyttigt direkte at tilføre de færdige fedtsyrer EPA og GLA.
Et tredje enzymsystem er nødvendigt før der kan dannes PGE1 og PGE3. Det kaldes cyclooxygenase og det kræver frisk luft (ilt), vitaminerne E, C, B3, B6 og magnesium.

Som ernæringsterapeut oplever jeg ofte at mine klienter mærker betydelige forbedringer ved tilskud af stærke B-, C- og E-vitaminer og magnesium. Enzymsystemerne bliver også påvirkede af løg, hvidløg, ingefær, gurkemeje, nelliker, spidskommen m.m.

Blokeringsfaktorer
Enzymsystemerne kan ikke virke tilstrækkeligt godt hvis man indtager for meget mættet fedt, trans-fedtstoffer, for meget alkohol, ved stress i for lang tid, ved langvarige betændelser eller virusinfektioner.

Omega 3 (n-3) Ð Doseringer
I Nordgrønland indtages 13 Ð 15 g n-3, er det nødvendigt for os at indtage ligeså meget? Heldigvis nej! Så lidt som 1 g n-3 olie dagligt nedsætter blodtrykket.

30 g fed fisk eller 0,5 g n-3 dagligt i 2 år nedsætter risikoen dødeligheden ved blodprop i hjertet med 29 %(DART-studiet). 1 g nedsætter risikoen for hjertedød eller blodprop i hjertet (GISSI-prevenzione).

For at nedsætte risikoen for følgesygdomme ved sukkersyge, anbefales det dagligt at indtage 1-2 g n-3. For effektivt at nedsætte blodets indhold af triglycerider, kan det være nødvendigt med doser på 4-5 g dagligt.

Inflammatoriske tarmsygdomme bedres med doser fra 4-5 g n-3 dagligt. Ved leddegigt nedsættes inflammation og leddestruktion med 2,8-6 g n-3 dagligt. Oftest varer det fra 1-3 måneder, før effekten kan mærkes, da olierne skal indlejres i cellernes membraner. Derpå kan dosis nedsættes, og der vedligeholdes med et mindre indtag.  

Omega 6/n-6 - Doseringer
2 - 8 kapsler Alpha Glandin (100 - 400 mg GLA) daglig i 1-2 måneder, derpå kan dosis nedsættes til det halve. Alpha Borago indeholder dobbelt så meget GLA, hvorfor dosis kan halveres. Husk også tilskud af C, E, B3, B6, magnesium og zink så GLA kan omdannes til prostaglandiner. Hvis man ikke kan få d-6-d enzymet til at fungere, er det nødvendigt at tage tilskud livslangt. Det ser ud til at mennesker med dissemineret sklerose ikke kan omdanne kostens plantefedtstoffer til GLA. De fleste kan dog godt få enzymsystemet til at fungere efter et stykke tid ved at tilføre zink, magnesium og B6, og ved at fjerne de hæmmende faktorer f.eks. de dårlige fedtstoffer, for meget sukker og alkohol.

Omega 6 olier optages fint gennem huden. Det er en fordel hos små børn og andre der har svært ved at ind-tage kapsler. Prik hul på kapslerne og tryk indholdet ud på huden. Olien maseres blidt ind, den optages bedst der hvor huden er tynd f.eks. på indersiden af armene, lårene og på maven. Olien bliver optaget i blodbanen og bliver ikke kørt en tur igennem fordøjelsen først. Ved mangel på de livsvigtige omega 6 fedtstoffer, kan man se hvordan huden "suger" dem til sig. Man kan roligt anvende det antal kapsler som huden tager imod.